Kendtes Gravsted
Forside Biografier
Nyheder Portrætnyt
Denne dag Links
Rouletten Om siden

Søgning
Søg på navn:
Flere søgemuligheder

Persongrupper
Alle personer
Arkitekter & tegnere
Billedkunstnere
Efterlyste personer
Erhvervsfolk
Filmfolk
Forfattere
Journalister & Radio/TV
Kirkens folk
Kongehuse
Militær- og søens folk
Musikere & komponister
Politikere
Sangere
Scenefolk
Skolefolk
Skuespillere
Sports- og idrætsfolk
Videnskabsfolk
Øvrige personer

© www.gravsted.dk 2003, 2024

Dansk befragter, reservepolitibetjent og modstandsmand

Født tirsdag den 13. maj 1924 i København
Død torsdag den 21. december 1944 i Søllerød

Mini-biografi: Var søn af en skibsreder, fik efter skoletiden en handelsuddannelse og arbejdede siden som befragter af gods på skibe. Leif Schiønnemann besluttede sig for at gå ind i modstandskampen under tyskernes besættelse af Danmark, blev reservepolitibetjent og rejste i 1943 til Sverige for at blive trænet i efterretningsvirksomhed i Stockholm. Kom tilbage til Danmark i slutningen af 1944, blev tilknyttet Gruppen 1944, der bl.a. stod for illegalt bladarbejde samt flygtningeruterne med hurtige motorbåde mellem Danmark og Sverige. Gruppen manglede konstant benzin til bådene og besluttede derfor 21.12.1944 at skaffe sig noget fra et af tyskernes benzindepoter i Hillerød ved hjælp af 18 maskinpistol-bevæbnede mænd i tre personvogne samt to tankvogne. Tyskerne blev holdt op og tvunget til at fylde de to tankvogne samt en 3., der stod på depotet, med hver 10.000 liter benzin, hvorefter de kørte ad forskellige ruter mod København, ledsaget af en personvogn med bevæbnede frihedskæmpere. I Rude Skov på Hørsholm Kongevej havde tyskerne opsat en vejspærring ved "19 kilometerstenen", som modstandsfolkene forsøgte at sprænge. Under skudvekslingen med tyskerne, dræbtes politibetjenten Gunnar Alsvold, hvis maskinpistol gik af og uheldigvis dræbte skuddet Schiønnemann.