|
© www.gravsted.dk 2003, 2026
| Andreas Tage Lennart (Lasse) Ege  | Dansk officer, forfatter og flyhistoriker Født mandag den 12. maj 1919 i Næstved Død torsdag den 5. oktober 1995 i Hellebæk |
| Mini-biografi: Var søn af en oberstløjtnant, kom efter skoletiden selv ind ved militæret og blev oberstløjtnant af fodfolket. Lennart Ege interesserede sig for flyvningens historie gennem tiden og fik udgivet flere bøger om luftfart, der ofte beskæftiger sig med historiske flytyper, jagerfly samt markante skikkelser inden for flyvningen. Blandt de mest kendte titler er Fly der skabte historie, Flyvningens solister, Balloner og luftskibe 1783-1973, Krigsflyvningens "Esser", Alverdens fly i farver, som omfattede flere bind om jagerfly, bombefly angrebs- og træningsfly fra forskellige år. Bøgerne blev ofte udgivet i samarbejde med forlaget Lademann eller Hamlet, flere af dem udkom på flere sprog. Ege var i efteråret 1935, medstifter af Odense Modelflyveklub og leverede flere artikler til foreningsbladet Modelflyve Nyt. Sad som chef for Flyvevåbnets bibliotek samt Flyvevåbnets historiske samling, var desuden med til at medgrundlægge Danmarks Flyvemuseum i Stauning Lufthavn ved Ringkøbing Fjord, hvor man bl.a. kan se replika af den danske flypionér Jacob Ellehammers konstruktioner og andre historiske effekter fra de første 50 år af flyvningens udvikling. Ege modtog hæderstegnet for god tjeneste ved Flyvevåbnet. |

|