© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Leonard Joseph Weisgard | Amerikansk/Dansk forfatter og illustrator Født onsdag den 13. december 1916 i New Haven, Connecticut, USA Død fredag den 14. januar 2000 i Glumsø, Næstved |
Mini-biografi: Havde en engelsk far, tilbragte sin tidlige barndom i England, kom tilbage til USA som 8årig og gik i skole i New York. Fandt illustrationerne i lærebøgerne kedelige og farveløse. Efter almindelig skolegang, studerede Leonard Weisgard kunst ved Pratt Institute og New School for Social Research, gik til dans hos Martha Graham og tjente penge til studierne som vinduesdekoratør. Begyndte karrieren som illustrator ved magasiner som Good Housekeeping, The New Yorker og Harpers Bazaar, lod sig påvirke af primitive hulemalerier, gotik og renæssance kunst samt franske illustratorer af børnebøger fra 1920'erne. Brugte en bred vifte af farver i sine bøger, samt gouache, plakatmaling, farvekridt, kridt, decoupage, stenciling og pen og blæk. Udgav sin første bog, Suki, Siameserkatten 1937, indledte 1939 et samarbejde med børnebogsforfatteren Margaret Wise Brown, leverede tegninger til adskillige af dennes bøger, bogen The Little Island fra 1947, som Brown skrev under pseudonymet Golden MacDonald, vandt Caldecott Medaljen for bedste illustrerede børnebog. Weisgard illustrerede desuden bl.a. Johanna Spyris Heidi, Grimm's Eventyr og udgav og illustrerede selv bøger, undertiden under pseudonymet Adam Green. Designede tillige kostumer til bl.a. Nøddeknækkeren for San Francisco Ballet. Flyttede til Danmark med kone og tre børn 1969 og boede her resten af livet. Læs evt. mere om Leonard Weisgard her. |
|