|
© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Leó Szilárd  | Ungarsk/Amerikansk fysiker, opfinder og professor Født fredag den 11. februar 1898 i Budapest, Ungarn
Død lørdag den 30. maj 1964 i La Jolla, Californien, USA |
| Mini-biografi: Voksede op i ungarsk-jødisk familie i Budapest. Student 1916, militærtjeneste under 1. verdenskrig og efter krigen ingeniørstudier i Budapest og i Berlin. Skiftede til fysikstudiet, hvor Szilárd fik Einstein som lærer og senere blev dennes nære medarbejder. Fik 1923 doktorgraden i fysik på et arbejde om termodynamik og habiliterede 1927 på en afhandling, hvor begreberne entropi, information og intelligens blev knyttet sammen for første gang. Måtte 1934 forlade Tyskland og kom via England til USA. Allerede i Berlin havde Szilárd udtaget patenter på apparater, som senere blev virkeliggjort af andre, herunder den lineare accelerator og cyklotronen. Udtog 1934 i England patent på en atomspaltningsproces, som på det tidspunkt var hypotetisk, men som blev virkeliggjort 1938 af Hahn og Strassmann i Berlin. Szilárd blev hurtigt klar over, at processen kunne bruges til fremstilling af en bombe. Af angst for at tyskerne skulle komme først, var han en ivrig fortaler for og medarbejder ved det amerikanske projekt, som resulterede i fremstilling af atombomben, men var senere en ligeså bestemt modstander af brugen af bomben mod Japan. Helligede sig efter krigen molekylærbiologien og var fra 1946 professor i biofysik ved universitetet i Chicago. Szilárd opnåede ikke at få Nobelprisen. |
|
Fiumei úti nemzeti sírkert (Kerepesi), Budapest, Ungarn 2012