| Mini-biografi: Var søn af en kaptajn, blev som 13årig landkadet, kom på Landkadetakademiet, blev 1795 fændrik, udnævntes samme år til sekondløjtnant, 1801 til premierløjtnant. Havde praktisk sans og fik hvervet at undersøge om Gudenåen mellem Randers og Silkeborg kunne gøres prambar, fik sit forslag udført 1802. Ludvig Frederik Brock blev 1805 kaptajn og adjudant ved kronprinsens hovedkvarter i Kiel, organiserede kystvæbningen på Femern, blev 1808 pladskommandant i Flensborg, 1810 major og overadjudant. Fulgte 1813 prins Christian Frederik, der var norsk statholder, på indtoget i Christiania og forberedte 1814, Frederik VI på at en regeringsforandring i Norge kunne blive nødvendig, blev ved dennes kroning adjudant, major og siden oberstløjtnant i generalstaben. Pådrog sig en øjensygdom, måtte forlade hæren, blev 1824 toldinspektør i Randers men blev totalt blind, udtrådte af tjenesten med titel af oberst. Blev 1834 stænderdeputeret for Randers og 1838 byens første rådmand. Brock fremsatte forslag om ændring af militærlovgivningen, specielt værnepligten, ophævelse af konsumtionen og i stedet afgift på statspapirer, ophævelse af tallotteriet, afskaffelse af den kollegiale regeringsform m.m. Vakte opsigt med kravet om prinsen af Augustenborgs afskedigelse fra posten som statholder i hertugdømmerne. Brock modtog Storkorset, blev norsk kammerherre, Ridder og Kommandør af Dannebrog. Far til Nicolai Stabel Brock. |
Randers Klosterkirkegård 2015