Kendtes Gravsted
Forside Biografier
Nyheder Portrætnyt
Denne dag Links
Rouletten Om siden

Søgning
Søg på navn:
Flere søgemuligheder

Persongrupper
Alle personer
Arkitekter & tegnere
Billedkunstnere
Efterlyste personer
Erhvervsfolk
Filmfolk
Forfattere
Journalister & Radio/TV
Kirkens folk
Kongehuse
Militær- og søens folk
Musikere & komponister
Politikere
Sangere
Scenefolk
Skolefolk
Skuespillere
Sports- og idrætsfolk
Videnskabsfolk
Øvrige personer

© www.gravsted.dk 2003, 2024

Dansk kvindesagsforkæmper

Født tirsdag den 22. april 1823 i Mern, Vordingborg
Død torsdag den 10. september 1891 på Frederiksberg

Mini-biografi: Var præstedatter og blev selv gift med en præst, der fik kald i Sønderjylland. På grund af krigen i 1864 flyttede familien til Varde, hvor der var mere fredeligt. Line Luplau stiftede her en hjælpeforening for fattige, blev den første kvinde, der holdt tale ved en grundlovsfest og meldte sig ind i Dansk Kvindesamfund (DK) i 1872, senere blev også manden og datteren medlem. DK og Kvindelig Fremskridtsforening kæmpede for forskellige kvindesager, så Line Luplau stiftede Kvindevalgretsforeningen, der udelukkende skulle kæmpe for kvinders ret til både at stemme og stille op som kandidater ved kommune og folketingsvalg. Folketingsmanden Fredrik Bajer, der sammen med sin hustru Matilde, havde stiftet DK, havde flere gange foreslået at kvinder fik valgret og nu kunne Luplau stille med mere end 1700 underskrifter til støtte for sagen, men lige meget hjalp det. Line Luplau var 65 år da Kvindevalgretsforeningen blev stiftet og nåede at være formand i 3 år før helbredet krævede at hun måtte trække sig tilbage. Først i 1908 fik kvinder lov til at stemme ved kommunalvalg og i 1915 almindelig valgret, så Line Luplau fik desværre ikke lov at opleve sejren. Fagforeningens kvinder var talrigt repræsenteret med de røde faner ved hendes begravelse.