Kendtes Gravsted
Forside Biografier
Nyheder Portrætnyt
Denne dag Links
Rouletten Om siden

Søgning
Søg på navn:
Flere søgemuligheder

Persongrupper
Alle personer
Arkitekter & tegnere
Billedkunstnere
Efterlyste personer
Erhvervsfolk
Filmfolk
Forfattere
Journalister & Radio/TV
Kirkens folk
Kongehuse
Militær- og søens folk
Musikere & komponister
Politikere
Sangere
Scenefolk
Skolefolk
Skuespillere
Sports- og idrætsfolk
Videnskabsfolk
Øvrige personer

© www.gravsted.dk 2003, 2024

Dansk redaktør, docent og professor

Født lørdag den 6. juni 1942 på Frederiksberg
Død onsdag den 15. oktober 2008

Mini-biografi: Var datter af professor Knud Togeby, blev 1966 cand.scient.pol. og samme år amanuensis ved Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet, udnævntes i 1969 til lektor. Var 1977-1980 prodekan ved universitetets samfundsvidenskabelige fakultet, i 1982 gæstestipendiat ved University of California i Berkeley. Lise Togeby blev 1987 redaktør af tidsskriftet Politica, i 1988 docent, 1994 dr.scient.pol. og 1995 professor i politisk sociologi. Var sammen med Erik Albæk, redaktør for det nordiske politologiske tidsskrift Scandinavian Political Studies, sad som medlem af Det Faglige landsudvalg for Samfundsvidenskaberne, af Statens Samfundsvidenskabelige Forskningsråd og af Udvalget vedrørende videnskabelig uredelighed. Valgtes i 1997 til formand for Magtudredningen, der blev vedtaget af Folketinget i 1994, bidrog bl.a. med Grønlændere i Danmark. En overset minoritet, Fra fremmedarbejdere til etniske minoriteter og Man har et standpunkt ..., om stabilitet og forandring i befolkningens holdninger. Lise Togeby afdækkede danskernes holdninger til flygtninge og indvandrere, påviste at danskerne møder etniske minoriteter med tolerance og medfølelse, men også med modvilje og mistro. Udgav adskillige bøger om emnet, skrev dagbladsartikler, underviste og holdt foredrag. Var bestyrer, fagrådsformand, studieleder ved Institut for Statskundskab og havde ansvaret for instituttets ph.d.-uddannelse i statskundskab. Modtog 1996 Sven Henningsen legatet for formidlingen af sin forskning.