Mini-biografi: Var søn af en fransk proprietær, lærte at fægte på militærskolen i Jointville le Pont. En anden elev på skolen, en dansk officer, Kai Ulrich, foreslog Leonce Mahaut at komme til København og blive fægtelærer her. Mahaut rejste dog først til Rumænien, befandt sig ikke godt her, besøgte så Danmark, men måtte hjem til Frankrig for at gøre militærtjenesten færdig. Vendte tilbage i april 1899 og blev i København resten af sit liv. Begyndte at give fægteundervisning i Ulrichs gymnastiksal, men oprettede i 1901 sin egen fægtesal: Salle d'armes Mahaut. Viede sit liv til sporten og var skyld i at danskerne fik en gylden fægteepoke, kom til at udvikle adskillige mestre, der gjorde Danmark til et stort navn inden for sporten. Havde elever som Ellen & Ivan Osiier, Karen Lachmann og hustruen Kate Mahaut, fægtere som hjembragte olympisk
guld, vandt nordiske mesterskaber, europamesterskaber og verdensmesterskaber. Ved Mahauts 50års Jubilæum indstiftede gamle elever en æresmedalje af sølv og med et portræt af mesteren skabt af billedhuggeren Harald Isenstein, den uddeles på Mahauts fødselsdag og gives til et menneske, der gør en særlig indsats for fægtesporten. |