© www.gravsted.dk 2003, 2022
| Frederik Laurentius 'Lorry' Feilberg  | Dansk restauratør m.v. og grundlægger af Lorry, Fr.berg Født torsdag den 10. februar 1859 i København Død tirsdag den 26. juni 1917 i Hvidovre |
Mini-biografi: Faderen var præst først på Færøerne, siden på Samsø og i Jylland. Som følge af de skiftende hjemsteder, blev Lorry Feilberg student som privatist. Startede på at læse jura, ombestemte sig til medicin, for endelig at bestemme sig for journalistik. Var ansat på avisen København, derefter på Middagsposten, til han fra 1888-90 var redaktør på Adresseavisen. Åbnede i 1891 Mønsterbageriet på Vimmelskaftet, 1896 købte Feilberg Café Chantant i Allégade, en sangerindepavillon, som han omdøbte til Operetten. Købte I 1909 og 1913 nabohusene og kaldte hele grunden Lorry, efter sig selv. Det kom efterhånden til at bestå af Teatret Riddersalen, spisestedet Drachmannskroen, varietéen Landsbyen, natklubben Guldaldersalen, samt Parken, hvor der var udendørsservering og koncerter. Selv boede Feilberg med sin hustru på gården Hvidborg i Hvidovre. |

|