Mini-biografi: Var datter af en justitsråd og var elev på Tegne og Kunstindustriskolen, kom derefter på Kunstnernes Studieskole, fik her undervisning af bl.a. P.S. Krøyer og L. Tuxen. Nåede at udstille flere gange på Charlottenborg, første gang i 1881, før det i 1890 blev muligt for kvinder at søge optagelse på Kunstakademiet, modtog derefter et års undervisning på Kvindernes Kunstskole. Rejste med sin tidligere lærer Hans Fischer og hans familie på studierejse til Bayern og Italien i årene 1884-85. Louise Bonfils var tillige på studieture til Dresden, Paris, Holland, Belgien og Norge. Udstillede foruden flere gange på Charlottenborg, på Kunstnernes Efterårsudstilling, Kvindernes Udstilling, Det danske Kunststævne i Forum m.m. Var en af de få kvindelige kunstnere, der foretrak at hente sine motiver på havet og er Danmarks eneste kvindelige marinemaler. Louise Bonfils malede dog også landskaber og bybilleder fra bl.a. Dragør, Nordsjælland, Kullen og Bornholm. |