| Mini-biografi: Var datter af præsten Ludvig Koch, begyndte tidligt at skrive små digte om sine tanker og ungpigedrømme. Mødte allerede som 14årig, sin kommende ægtemand Simon Hørlyk, der studerede jura. De blev gift 1892 og rejste til Dansk Vestindien, hvor manden skulle varetage et embede som politiassistent og siden blev guvernementsfuldmægtig og politimester. Lucie Hørlyk fortsatte med at skrive og fik 1902, under pseudonymet E. Parelius, offentliggjort novellen Hun var hvid i Tilskueren, novellen giver et øjebliksbillede af racemodsætningerne på St. Croix. Lucie Hørlyk blev året efter enke, rejste hjem til Danmark og skaffede til dagen og vejen ved levere bidrag til aviser og magasiner. Udgav tre bøger i årene 1907-09: Under Tropesol, Fra Generalguvernørens Dage og Den gamle Plantage, der alle handler om livet i Dansk Vestindien og om de sociale uretfærdigheder under kolonistyret. Lucie Hørlyk skrev i 1911 sit hovedværk: Meta Hauch, om en ung piges store kærlighed i til en livstræt levemand, blev indhentet af døden og nåede ikke at færdiggøre en fortsættelse, den fuldendte søsteren Anna Koch Schiøler. I 1913 udgav faderen mindebogen Lucie Hørlyk, med datterens breve fra Dansk Vestindien. 1969 udkom en samling af Lucie Hørlyks noveller på engelsk under titlen In Danish Times. |
Frederiksberg Ældre Kirkegård 2014