Mini-biografi: Var datter af en konferensråd, var allerede i skoletiden optaget af at tegne blomster og blev som 20årig forlovet med digteren B.S. Ingemann. Havde fra 1817 modtaget undervisning af blomstermaleren C.D. Fritzsch og blev ved sit giftermål, efter ti års forlovelse, opmuntret af sin ægtefælle til at dyrke sit talent, hvilket ikke var så almindeligt i en tid, hvor kvinden helst bare skulle være hustru og mor. Viste sine værker første gang i 1920 på Kvindelige Kunstneres Udstilling i København og derefter på Charlottenlunds Forårsudstilling 1824. Motivet var i starten mest blomster, men efter at have fået undervisning i figurtegning og perspektiv af professor ved Kunstakademiet C.W. Eckersberg og have været på studietur til Berlin og Dresden, begyndte Lucie Ingemann at male altertavler med store religiøse figurkompositioner. En hel del af den omfattende produktion blev foræret til de kirker, der måtte ønske dem, bl.a. Hjardemål Kirke, Sønderup Kirke, Slangerup Kirke og Daastup Kirke, flere af tavlerne ejes i dag af museer. Lucie Ingemanns erindringer Et lille Levnetsløb til Bernhard blev 1996 udgivet af B.S. Ingemann-Selskabet. |