|
© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Ludvig Ernst Bramsen  | Dansk politiker, gehejmeetatsråd og indenrigsminister Født torsdag den 9. september 1847 i København
Død lørdag den 20. juni 1914 på Frederiksberg |
| Mini-biografi: Student 1865 og cand.phil. 1866, fuldførte dog ikke studierne og indtrådte allerede 1865 i det af faderen stiftede selskab Nye Danske Brandforsikring. Blev 1866 direktør for Nye Danske Brandforsikringselskab. Vandt 1889 Københavns Universitetets guldmedalje for en afhandling om Englands og Tysklands lovgivning for arbejdere i industri og håndværk. Bramsens indsigt i sociale spørgsmål, som allerede tidligere havde givet sig til kende ved hans bog Arbejdernes Forsikring mod Ulykkestilfælde 1885 og talrige foredrag, blad- og tidsskriftartikler, var efterhånden blevet så anerkendt, at Bramsen udnævntes til en af Danmarks delegerede ved Arbejderkonferencen i Berlin 1890. Folketingsmand 1892-98, Indenrigsminister i Ministeriet Hørring 1899-1900 og i Ministeriet Sehested 1900-01, derefter Landstingsmand fra 1906. Det var hans ry som socialpolitiker, der førte ham ind i Rigsdagen. Tilhørte partiet Højre, men hans folketingsvirksomhed blev overvejende viet de sociale spørgsmål. Blev hovedophavsmanden til den første lov om livsforsikringsvirksomhed, omfattende alle danske og i Danmark virkende selskaber. Efter Ministeriet Sehesteds fald 1901 trådte Bramsen tilbage til sin private virksomhed. Beskæftigede sig i sin sidste Rigsdagsperiode, foruden med den sociale lovgivning fortrinsvis med skatte- og andre finansielle spørgsmål. Var kendt som en elskværdig og vindende personlighed. Formand for flere bestyrelser og tilkendt flere ordener, bl.a. Dannebrogsordenen og var Dannebrogsmand. |
|
Frederiksberg Ældre Kirkegård 2003