© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Maciej 'Magic' Wasyniuk | Polsk/Dansk fodboldmålmand og målmandstræner Født lørdag den 13. juni 1953 i Polen Død mandag den 22. november 2021 |
Mini-biografi: Voksede op i Polen, var målmand på 2. divisionsholdet Ursus Warszawa og blev siden træner i klubben. Fik en uddannelse som magister i idræt samt diplomtræner i fodbold fra Warszawa Sportsakademi og underviste siden her. Maciej 'Magic' Wasyniuk var aktiv i den polske oppositionsbevægelse mod det kommunistiske styre, under præsident Wojciech Jaruzelski, mistede sit arbejde og flygtede i 1985 til Danmark. Fik allerede året efter et trænerjob for VIK's serie, opnåede i 1988 dansk statsborgerskab, bosatte sig i Aarhus og blev i 1992 ansat som assisterende træner på førsteholdet i AGF, fik dermed overdraget ansvaret for klubbens andethold og stod bl.a. for vask af spillernes tøj. Blev i 1993 forfremmet til assistent samt målmandstræner, nåede at arbejde under 15 forskellige cheftrænere og stod til sommeren 2016 med ansvaret for nogle af klubbens dygtigste målmænd. Wasyniuk stod på sidelinjen i omkring 900 kampe, gennemførte ca. 5000 træningspas, oplevede at se AGF få sølvmedaljer samt pokaltriumf i 1996 og bronzemedaljer i 1997. Wasyniuk var efter tiden i AGF ansat som målmandstræner i 1. divisionsklubben FC Fredericia. |
|