© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Mads Holger Norgaard Madsen | Dansk forfatter, politiker og radiovært Født tirsdag den 25. oktober 1977 på Nørrebro, København Død mandag den 4. juli 2016 i Grasten, Thurø |
Mini-biografi: Var søn af en skotsk kunstmaler, men voksede op hos moderen, der var sygeplejerske. Studerede filosofi og teologi ved Københavns Universitet, boede på Nørrebro og blev som 19årig redaktør af lokalavisen Rendestenen, som blev udgivet af journalist Jacob Ludvigsen. Mads Holger giftede sig i 2007 med tv-journalisten Paula Larrain, de blev dog skilt igen 2008, samme år debuterede Mads Holger som forfatter med romanen Alle går rundt og forelsker sig, der blev dårligt modtaget, udgav siden Vorherre bevares og den selvbiografiske roman Bladguld. Stiftede 2009 natklubben Klub JET, hvor 150 udvalgte gæster rejste til udvalgte natklubber og luksushoteller i forskellige af verdens storbyer med et privatfly chartret af Mads Holger. Første tur gik til Stockholms operahus, næste arrangement foregik på en privat ø i Bosporus-strædet, 2010 gik turen til Beirut, året efter til Moskva og senere på året til Marrakesh. De kostbare events for jetsettet skabte stor opmærksomhed i dansk presse og blev omtalt i de fleste store aviser. I 2011 blev Mads Holger ansat på Radio24syv som vært på programmet Skriftestolen om tro, kristendom og eksistens, lavede desuden programserierne Du må kalde mig Mads Holger og Mads Holger i Herning. Stillede 2015 op til folketingsvalg for Det Konservative Folkeparti. |
|