© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Mads Christian Holt f. Jensen | Dansk skovrider Født torsdag den 24. september 1840 i Holt, Rind, Herning Død lørdag den 26. juli 1913 i Paabøl, Hoven, Ringkøbing |
Mini-biografi: Var søn af en fattig husmand og den yngste af 4 børn, kom som 8årig ud og vogte får, mistede sin mor som 12årig, men havde af denne lært at stikke strømper og kunne også på denne måde hjælpe med at skaffe penge til huse. Fik ingen forstmæssig uddannelse, men blev alligevel den første fastansatte plantør ved Det danske Hedeselskab som Enrico Mylius Dalgas havde været med til at stifte i 1866. Mads Holt blev siden forstkandidat og 1889 udnævnt til skovrider i Hedeselskabet. Havde tjenestebolig i den ene af hedeselskabets to gårde, etablerede en stor planteskole i Påbøl og fik med tiden stor praktisk erfaring med tilplantning af heden. Fandt ud af at beplantning med rødgran blev bedst, hvis der samtidig blev plantet bjergfyr imellem granerne. Holst modtog 1876 Erindringsmedaljen, blev 1891 udnævnt til Dannebrogsmand og 1910 hædret med Fortjenstmedaljen i sølv. |
|