© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Anne Magdalene Thoresen f. Kragh | | Dansk forfatter Født torsdag den 3. juni 1819 i Fredericia Død lørdag den 28. marts 1903 i København |
Mini-biografi: Debuterede i 1858 med novellen En Aften i Bergen. Magdalene Thoresen kendte fiskeres og bønders barske liv og skrev på en sensuel måde om menneskets samliv med naturen. Begyndte som 20-årig at læse til lærerinde, men blev huslærerinde for den norske provst Hans T.'s fem moderløse børn. Efter giftermålet med ham, flyttede familien i 1844 til Bergen og han sørgede for hendes litterære videreuddannelse. Rejste i 1855 til Schweiz, Paris og London. Ved mandens død hjalp Bjørnstjerne Bjørnson Magdalene Thoresen i gang med forfatterkarrieren, som skulle supplere enkepensionen og være en udfoldelsesmulighed for hendes stærke intellektuelle og erotiske attrå. Bjørnson udgav hendes første bog Digte af en Dame (1860). Herluf Nordal (1879) handler om de to køns forskellige udtryk. Rejsebøgerne Billeder fra Vestkysten af Norge (1872) og Billeder fra Midnatssolens Land (1884-86) vandt hende et stort publikum. Magdalene Thoresens bondefortællinger handler om norsk bygdeliv: Signes Historie (1864) og Solen i Siljedalen (1868) samt novellesamlinger, der udkom 1873-99. Bøgerne solgte kun mådeligt og ansøgninger til den norske regering samt det norske Videnskabernes Selskab om understøttelse blev aldrig imødekommet. Magdalene Thoresen ønskede at være norsk, men måtte af økonomiske grunde blive i Danmark, fik her dansk digtergage fra 1891. |
|