© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Magnhild Ødvin Bukdahl f. Ødvin | Norsk/Dansk forfatter, kunsthistoriker, lærer og debattør Født tirsdag den 28. februar 1899 i Stavanger, Norge Død torsdag den 24. marts 1988 i Askov, Vejen |
Mini-biografi: Var datter af en lærer, tog studentereksamen 1917 og læste derefter til lærer på seminariet i Elverum. Rejste til Oslo for at læse kunsthistorie ved Universitet, tjente til livets opretholdelse ved at undervise, holde foredrag og skrive indlæg til Norges Kvinder samt Tidsskrift for Husmødre. Havde i gymnasietiden haft en livlig korrespondance med den danske studerende Jørgen Bukdahl, der også blev forfatter, de giftede sig i 1925 og bosatte sig i den sydjyske by Askov i 1933. Parret boede nær højskolen i et lille træhus kaldet "Bjerget", her var livlig trafik af tidens kunstnere, højskoleelever, lærere og kulturpersonligheder. Det blev 66 års godt fællesskab og Magnhild Bukdahl fik sin mands fulde støtte både i sit engagement i kvindesagen og med hensyn til at skrive, skrev altid på norsk med et fællesnordisk budskab. Skrev om mellemfolkeligt samarbejde og opfordrede kvinderne til at påtage sig flere opgaver udenfor hjemmet og få medindflydelse på udviklingen. Magnhild Bukdahl var foredragsholder i Dansk Kvindesamfund, Danmarks Radio og i Københavns kvindelige diskussionsklub. Skrev i Højskolebladet, til provinsblade i både Norge og Danmark samt var ansat som anmelder ved Vestkysten. Parret fik to børn: sønnen Jørgen K. Bukdahl blev universitetslektor og datteren Else Marie Bukdahl forfatter og professor. |
|