© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Marie (Mâliâraq) Athalie Qituraq Vebæk f. Kleist | Grønlandsk forfatter og lærer Født fredag den 20. april 1917 i Narsaq, Kujalleq, Grønland Død lørdag den 25. februar 2012 i Søborg, København |
Mini-biografi: Var datter af en overkateket, kom som 15årig på efterskole, opnåede høje karakterer og fik tilbudt videreuddannelse i Danmark. Boede hos kirkeminister Thorvald Povlsen, tog forberedelseseksamen samt forskolelærerindeeksamen fra Th. Langs Seminarium i Silkeborg. Rejste 1939 tilbage til Grønland, arbejdede som lærer og mødte i Paamiut, sin kommende mand museumsinspektør C.L. Vebæk. De måtte under 2. verdenskrig opholde sig i hvert sit land, men giftede sig i 1945 og bosatte sig i Danmark. Parret var ofte i Grønland, Mâliâraq Vebæk begyndte at indsamle sange, sagn samt fortællinger, udgav fra midten af 1950'erne, fortællingerne i forskellige grønlandske og danske tidsskrifter, illustreret med sine egne silhuetklip. Virkede tillige som tolk samt oversætter, anmeldte grønlandsk litteratur og var freelancemedarbejder ved Grønlands Radio. Var med til at udarbejde rapporten "Grønlændere i Danmark", udgav 1981 romanen Búsime nâpinek, oversatte den til dansk med titlen Historien om Katrine, den blev siden også oversat til samisk samt russisk. Romanen havde fokus på kvindeundertrykkelse og problemerne ved grønlandsk-danske ægteskaber, den blev fulgt op af flere fortællinger om grønlandske kvinder. Mâliâraq Vebæk udgav tillige sange fra Sydgrønland med kommentarer, noder og dansk oversættelse samt børnebogen Sassuma Arnaanut pulaarneq, på dansk Besøg hos havets moder. Modtog Den Grønlandske Forfatterforenings pris. |
|