Kendtes Gravsted
Forside Biografier
Nyheder Portrætnyt
Denne dag Links
Rouletten Om siden

Søgning
Søg på navn:
Flere søgemuligheder

Persongrupper
Alle personer
Arkitekter & tegnere
Billedkunstnere
Efterlyste personer
Erhvervsfolk
Filmfolk
Forfattere
Journalister & Radio/TV
Kirkens folk
Kongehuse
Militær- og søens folk
Musikere & komponister
Politikere
Sangere
Scenefolk
Skolefolk
Skuespillere
Sports- og idrætsfolk
Videnskabsfolk
Øvrige personer

© www.gravsted.dk 2003, 2024

Amerikansk/Dansk pianist og komponist

Født fredag den 13. december 1867 i Columbia, Tennessee, USA
Død fredag den 30. oktober 1942 i København

Mini-biografi: Var datter af en landmand, gik på en skole, hvor musikundervisningen havde stor betydning, blev som 17-årig optaget på Peabody Conservatory of Music i Baltimore, med klaver som hovedfag og violin samt musikteori som bifag, havde som teorilærer, den danske komponist Asger Hamerik, der var direktør for konservatoriet. Tog afgangseksamen i 1888, fortsatte studiet af musikteori samt komposition, tog i 1891 diplomeksamen og modtog for sin hovedopgave, en koncertouverture, fakultetets sjældent uddelte udmærkelse Diploma for Distinguished Musicianship. Gav herefter flere koncerter, underviste i klaverspil, holdt elevkoncerter og vandt i 1893, i New York, en førstepris for sin strygekvartet. Giftede sig i 1894 med sin tidligere lærer Asger Hamerik, parret bosatte sig fire år efter i Danmark og blev med årene forældre til fire børn, heriblandt operasangeren Valdis Hamerik samt komponisten Ebbe Hamerik. Margaret Hamerik lagde musikken på hylden og tog sig af mand samt børn. Sad som medlem af Kvindelig Læseforenings bestyrelse, vurderede engelsksproget litteratur og oversatte danske musikvidenskabelige værker til engelsk, bl.a. Angul Hammerichs Musik-Mindesmærker fra Middelalderen i Danmark samt Knud Jeppesens doktordisputats Palestrinastil, med særligt henblik på Dissonansen. Var desuden medlem af repræsentantskabet for Dansk Koncertforening og æresmedlem af The Woman's Literary Club of Baltimore.