Kendtes Gravsted
Forside Biografier
Nyheder Portrætnyt
Denne dag Links
Rouletten Om siden

Søgning
Søg på navn:
Flere søgemuligheder

Persongrupper
Alle personer
Arkitekter & tegnere
Billedkunstnere
Efterlyste personer
Erhvervsfolk
Filmfolk
Forfattere
Journalister & Radio/TV
Kirkens folk
Kongehuse
Militær- og søens folk
Musikere & komponister
Politikere
Sangere
Scenefolk
Skolefolk
Skuespillere
Sports- og idrætsfolk
Videnskabsfolk
Øvrige personer

© www.gravsted.dk 2003, 2026

Tysk biolog, dyrlæge og modstandskvinde

Født torsdag den 25. marts 1909 i Milicz, Polen (tidl. Millitsch, Tyskland)
Død onsdag den 12. november 1997 i Berlin, Tyskland

Mini-biografi: Tilhørte en gammel pommersk adelsslægt. Faderen, som var storgodsejer, døde da Maria var tolv år gammel. Begyndte efter studentereksamen et biologistudium i München. Studiet afsluttedes i 1933 med erhvervelse af doktorgraden. Et kortvarigt ægteskab bragte hende til Berlin, ernærede sig her som journalist, hestepasser samt som stand-in i film med ridescener. Gennemførte desuden en veterinærmedicinsk uddannelse og kunne arbejde som dyrlæge. Blev involveret i arbejdet med at redde jøder og andre forfulgte fra Gestapos klør. Det lykkedes hende at holde sin jødiske ven og senere ægtefælle samt i perioder to andre jøder skjult i sin lejlighed gennem hele krigen. Var desuden, sammen med en kreds omkring Den Svenske Kirke i Berlin, medvirkende til at få omkring 60 personer smuglet ud af Tyskland, dels ved hjælp af falske papirer, dels skjult i møbeltransporter til Sverige. Var efter krigen, i flere år plaget af psykisk sygdom i forbindelse med misbrug af euforiserende stoffer og blev glemt i offentligheden. Først fra omkring 1975 kom Maria von Maltzans navn frem i lyset, blev i 1986 optaget på Yad Vashems liste over "Retfærdige blandt Nationerne". Selvbiografien med titlen Schlage die Trommel und fürchte dich nicht – et citat af Heinrich Heine – kom i mange oplag.