© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Maria Theresia Walburga Amalia Christina af Østrig | Østrigsk kejserinde/dronning af Böhmen, Ungarn og Kroatien Født torsdag den 13. maj 1717 i Wien, Østrig Død onsdag den 29. november 1780 i Wien, Østrig |
Mini-biografi: Datter af den tysk-romerske kejser Karl 6. og blev ved faderens død regent i de såkaldte østrigske arvelande, ærkehertugdømmet Østrig med bilande samt kongedømmerne Bøhmen og Ungarn. Da Maria Theresia ikke blev accepteret som retmæssig arving af fyrsterne i de omkringliggende stater, måtte hun udkæmpe Den østrigske Arvefølgekrig, som endte med, at Maria Theresia tabte Schlesien og nogle italienske områder, men blev anerkendt som regent i de øvrige lande. Var gift med hertug Franz Stephan af Lothringen og Toscana, som i 1745 blev valgt til tysk-romersk kejser. Titlen var en ren formalitet og Maria Theresia holdt ham uden for politisk indflydelse. Deres søn Joseph, som blev kejser ved faderens død i 1765, havde også kun begrænset indflydelse så længe moderen levede. Maria Theresia måtte igennem flere krige med ærkefjenden, Frederik den Store af Preussen, men trods dette var hendes regeringstid præget af store reformer. Fik skabt orden i forvaltning, finanser og krigsvæsen, oprettede folkeskoler, grundlagde højere læreanstalter, lettede hoveribyrderne for bønderne og mildnede straffesystemet. Fødte 16 børn, hvoraf 10 overlevede barndommen. To sønner blev tysk-romerske kejsere, to døtre blev dronninger af henholdsvis Frankrig (Marie Antoinette) og af kongedømmet Neapel. |
|