© www.gravsted.dk 2003, 2022
| Marie-Louise Bull Paludan  | Dansk forfatter, journalist og litteraturkritiker Født torsdag den 13. september 1917 i Hjørring Død lørdag den 5. november 2011 |
Mini-biografi: Var datter af en læge, blev 1943 mag.art. i almindelig og sammenlignende litteraturhistorie, fik samme år ansættelse ved Sorø Amtstidende og debuterede året efter som forfatter med bogen Kvinden som medborger. Var gift med Svend Stubbe Østergaard, der 1959-67 var ansat som presseattaché ved ambassaden i London, 1967-70 var kultur- og presseråd i Bonn i Tyskland. Marie-Louise Paludan skrev under opholdet i London Erindringer eller breve, der 1963 blev udgivet med titlen Mit engelske hus, udgav siden bøgerne 10 unge lyrikere og havebogen Jord under neglene - og fred i sjælen, modtog for sidstnævnte Havekulturfondens pris i 1998. Marie-Louise Paludan blev ved hjemkomsten fra Tyskland ansat, først på Berlingske Aftenavis, siden ved Tidens Kvinder, kom 1971 til Weekendavisen, anmeldte bøger og skrev om havebrug til 1992. |

 Kolt Kirkegård, Aarhus 2016 Urne med delt aske antaget nedsat i hhv. Kolt og Hørsholm (foto 2015:fl) © www.gravsted.dk (foto: hes)
|