|
© www.gravsted.dk 2003, 2026
| Charlotte Marie Vilhelmine Gamél f. Holten  | Dansk skribent, oversætter, forfatter, journalist og filantrop Født mandag den 10. september 1855 på Bandholmgård, Bandholm (tidl. Østofte), Lolland Død søndag den 10. oktober 1943 på Frederiksberg |
| Mini-biografi: Var datter af en skovrider, ville gerne leve af at skrive og begyndte i starten af 1900-tallet at rejse alene til Italien, skrev derefter om italiensk kunst, litteratur samt kultur, med referencer til tysk og dansk tradition for rejser til Italien. Marie Holten var blandt de første moderne danske turister i Italien, kulturelt forbundet med 1800-tallet samt den danske litterære tradition for poetisk realisme, men behandlede italienske emner, som ingen andre danske forfattere dengang beskæftigede sig med. Indgik i 1877 ægteskab med direktør Victor Cyrille Gamél, parret var bosat på Frederiksberg, men opholdt sig ofte i Sverige, Norge, Tyrol og Italien. Efter mandens død i 1905 rejste Marie Gamél igen til Italien, derefter til Sardinien og offentliggør i 1913 sin rejsebog Den ukendte Ø. Blev medarbejder ved danske aviser samt ugeblade, skrev rejsebreve og kronikker om italiensk aktualitet samt historie, arbejdede desuden som oversætter af italiensk litteratur. Var medlem af foreningen Dante Alighieri, stiftet af Valdemar Glückstadt, medlem af Den Danske Kvindelige Komité for modtagelse af italienske krigsfanger, der kom til København og af Den skandinaviske forening i Rom. |

|