© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Camilla Christiane Marie Lønggaard | Dansk lektor Født torsdag den 25. september 1884 i Aarhus Død tirsdag den 24. januar 1978 i København |
Efterlysning: Vi mangler oplysninger om denne persons gravsted. Kan du hjælpe med information herom, eller endnu bedre: sende et godt foto af gravstedet? Læs evt. mere Om siden.
Kontakt - På forhånd tak.
|
Mini-biografi: Var datter af en værkfører, gik på et kvindeseminarium og tog 1905 lærereksamen, fik derefter ansættelse på Gammel Hellerup Gymnasiums barneskole. Bestod året efter adgangseksamen til Polyteknisk Læreanstalt, tog 1908 matematisk studentereksamen og læste ved siden af lærergerningen, matematik på Københavns Universitet. Blev 1914 mag.scient. med talteori som speciale og tilknyttedes Femmers Kvindeseminarium. Marie Lønggaard blev 1918 ansat på Øregård Gymnasium og underviste her til 1954, søgte stadig at videreuddannede sig ved studieophold i bl.a. Stockholm og Paris. Skrev sammen med J.P. Jacobsen artiklen "En Faldmaskine", der blev trykt i Fysisk tidsskrift 1924 samt nogle lærebøger i matematik som Regneregler og Formler for Mellemskolen. Sad 1942-54, som eneste kvindelige medlem, i opgavekommissionen for mellem- og realskolen. Marie Lønggaard var en mester i at investere penge og spekulerede på Børsen med stort udbytte. Blev med tiden rig, købte stort hus i Hellerup, fik husbestyrerinde samt havemand og tog på adskillige rejser. Testamenterede alle sine penge til et rejselegat for kvinder, der uddeles hvert år på stifterens fødselsdag, til kvinder inden for videnskab og undervisning. Ved den første uddeling i 1980, var det yderst passende to fremtrædende matematikere, som var modtagere. Legatet blev uddelt for sidste gang i 2007. |
|