|
© www.gravsted.dk 2003, 2026
| Marie Sofie Nielsen  | Dansk politiker og lærer Født torsdag den 23. december 1875 i Nørre Herlev, Hillerød Død onsdag den 4. april 1951 i København |
| Mini-biografi: Var datter af en murer, kom ud at tjene som 14-årig og tog som voksen til København, gjorde her rent og vaskede for folk. Men Marie Nielsen sparede op, for i 1904 at kunne komme på lærerseminariet. Begyndte efter eksamen 4 år senere at arbejde politisk, meldte sig ind Socialdemokratiet og kom i hovedbestyrelsen, men gik i protest mod valgalliancen med de Radikale. Sammen med andre stiftede Marie Nielsen Socialistisk Arbejderparti, der var revolutionært. Efter den tyske revolution 1918 erklærede Socialistisk Arbejderparti samt Syndikalisterne generalstrejke og ved et stort møde på Grøntorvet 13. november kom det til voldsomme kampe mellem politi samt demonstranter. Marie Nielsen blev anholdt og idømt et halvt års fængsel, blev herefter fyret af Frederiksbergs Skolevæsen. I 1920 afholdt Komintern sin 2. verdenskongres og partifællen Martin Andersen Nexø sørgede for, at Marie Nielsen blev inviteret. Mødte her Lenin og fik en dyb beundring for ham samt Lev Trotskij. I 1923 samledes de små venstrefløjspartier i Danmarks kommunistiske Parti, men Marie Nielsen kom snart i opposition til ledelsen og blev ekskluderet et par gange. Tog 1936, offentligt afstand fra Stalins udrensningsprocesser i Moskva og ekskluderedes derved endeligt. Var vellidt for sin ærlighed samt idealisme, også blandt politiske modstandere. |

|