© www.gravsted.dk 2003, 2025
| Marie Vilhelmine Petersen Schrøder  | Dansk esperantist, korrespondent, stenograf og jounalist Født lørdag den 18. marts 1882 i Valore, Ejby, Køge Død fredag den 27. august 1909 i Schweiz |
Mini-biografi: Var datter af en gårdejer, fik efter skoletiden en uddannelse som journalist samt korrespondent, arbejdede ofte i udlandet og blev interesseret i det internationale sprog esperanto, der var udviklet af den polske læge L.L. Zamenhof. Sproget blev offentliggjort i 1887, i 1907 blev Marie Schrøder esperantist og deltog aktivt i arbejdet indenfor områder som vegetar, kvinder, pacifist, ungdom, blev en del af fællesskabet, var med til at stifte Konversations-esperantoklubben i København samt landsorganisationen CDEL, hvorfra det nutidige Dansk Esperantoforbund udviklede sig. Arbejdede som medredaktør på avisen Dana Esperantisto, var i besiddelse af et ekstraordinært organisatorisk talent samt en uudtømmelig energi. Marie Schrøder var i 1909 på vej til den universelle kongres i Barcelona, men faldt ned fra bjerget Pilatus i kantonen Luzern og døde ved uheldet. Det følgende år var der dansk esperantokongres i København og i den anledning blev der rejst et monument på graven til ære for Marie Schrøder. Inskriptionen på esperanto kan oversættes til: "Tak for dit arbejde, for en høj og kær sag, du vil selv forblive i erindringen om den grønne stjernes følgere". |

|