| Mini-biografi: Blev student i 1910 og læste teologi, men blev ved 1. verdenskrigs udbrud indkaldt til hæren, avancerede her til løjtnant. Var herefter journalist ved forskellige dagblade i provinsen og København, til han i 1934 blev litteratur- og teateranmelder ved Jyllandsposten. Som lyriker debuterede Marinus Børup med samlingen Følfod (1916). Det fortællende digt Laurits Nøhrs Hjertefejl (1919) er et muntert og maliciøst arbejde, som har hele ungdommens lykkefølelse og skuffelsens dybe smerte, alt fortalt i en blændende form. Samme år kom også samlingen Nakjælen, der en kærlighedserklæring til Fyn, tænkt som en lyrisk helhed. Senere kom samlingerne Drillerier (1920), Den hilsende Klinge (1921), Tøbrud (1923) og Regnbuen (1927). Hovedværket var Steno, hans Livs Historie (1938), en blanding af drama, lyrik og fortælling, som er et hovedværk i den tids digtning. Romanen Forlad os vor Skyld – (1928) er en udviklings- og ægteskabsroman. Har desuden nyoversat Moliéres skuespil Tartuffe (1935) og Hustru-Skolen (1936), Paul Géraldys roman Du og jeg (1943) og "Markus-Evangeliet" i samlingen Det nye Testamente, nyudgivet af danske Digtere (1944). |
Solbjerg Parkkirkegård, Frederiksberg 2008