© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Marion Hedda Ilse Gräfin (grevinde) Dönhoff | Tysk forfatter, journalist og bladudgiver Født torsdag den 2. december 1909 på Schloss Friedrichstein, Østpreussen, Tyskland Død mandag den 11. marts 2002 på Schloss Crottorf, Friesenhagen, Tyskland |
Mini-biografi: Voksede op på et gods, som havde været i slægtens eje i godt 350 år. Efter studentereksamen i 1928 national- og erhvervsøkonomiske studier i Königsberg, Frankfurt am Main, Basel og Oxford. Fra 1938 bestyrer af familiens godser i Østpreussen. Tilhørte kredsen, som gennemførte det mislykkede attentat på Hitler og det efterfølgende forsøg på statskup den 20. juli 1944. Kom i Gestapos søgelys, men slap for videre tiltale. En fætter samt mange venner blev dødsdømt og henrettet. Flygtede i vinteren 1944/45 til det vestlige Tyskland. Marion Dönhoffs karriere som skribent og samfundsdebattør begyndte, da hun i foråret 1946 blev ansat som journalist ved den nystartede politiske ugeavis Die Zeit i Hamborg. Var med en enkelt afbrydelse tilknyttet avisen resten af livet, fra 1973 som udgiver og fra 1983 med sin gode ven, tidligere forbundskansler Helmut Schmidt som medudgiver. Var politisk uafhængig, men stod det socialdemokratiske parti nær - blev kaldt "den røde grevinde". Var i 1979 på tale som socialdemokratiets kandidat til posten som tysk forbundspræsident. Blandt hendes mange bøger skal nævnes Namen die keiner mehr nennt, der fortæller hendes egen historie og samtidig er en gravskrift over en tusindårig østpreussisk kultur, som gik under i de sidste måneder af 2. verdenskrig. |
|