© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Martin Nyrop | Dansk arkitekt og professor Født søndag den 11. november 1849 på Holmsland, Ringkøbing Fjord Død onsdag den 18. maj 1921 i København |
Mini-biografi: Var elev af bl.a. arkitekt og professor Hans J. Holm, som han blev meget inspireret af. Lærte at tilføje sine bygninger et smukt og personligt præg. Nyrops første selvstændige opgave var opførelsen af rotunden til gasbeholderen på Østre Gasværk (i dag teater). Selve gasbeholderen var en opgave for ingeniører, men Nyrop blev bedt om at udforme "skallen" og fik dermed mulighed for at ophøje en funktionel bygning til kunst. Var 1881-83 på studierejse i Italien og blev betaget af italiensk arkitektur og dekorationskunst. Det ses i hans nok kendteste bygningsværk, Københavns Rådhus, der opførtes 1892-1905 og hvor Nyrop selv tegnede alt det detaljerige og historisk-inspirerede interiør. Opførte desuden De Nordiske Udstillingers bygning 1888 (nu nedrevet), der slog hans navn og særpræg fast. Som arkitekt var Nyrop med til at forny og fastholde danske byggetraditioner, hvilket gør ham til en af det moderne gennembruds største personligheder. |
|