© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Mary Wollstonecraft Shelley f. Godwin | Engelsk forfatter og dramatiker Født onsdag den 30. august 1797 i London, England Død lørdag den 1. februar 1851 i London, England |
Mini-biografi: Var datter af filosoffen William Godwin og forfatteren Mary Wollstonecraft, der døde i barselsengen. Løb som 17årig hjemmefra med digteren Percy Bysshe Shelley, som var gift og far til to børn. Parret opholdt sig en sommer ved Genèvesøen i Schweiz sammen med nogle venner, heriblandt digteren lord Byron, der foreslog at de alle skulle skrive en gyser. Mary Shelley overgik dem alle med historien om videnskabsmanden Frankenstein, som skaber et menneske af sammensyede ligdele. Bogen udkom 1818 og blev siden kaldt verdens første science fiction-roman. Forfatteren boede dengang i Italien, vendte sammen med sønnen Percy, hjem til England 1823 efter at have mistet ægtefællen og tre børn, havde derfor svært ved at glæde sig over succesen. Mary Shelley skrev siden rejsebøger, romaner, noveller, biografier over kendte italienske, spanske, portugisiske samt franske personligheder, lagde tillige et stort arbejde i at få udgivet sin mands digte og efterladte papirer. Blev dog mest kendt for Frankenstein, der 1823 blev opført som drama på English Opera House i London, siden spillet i bl.a. Paris og New York, den første film om monstret kom i 1910, blev fulgt af flere og udgaven fra 1931, med Boris Karloff som monsteret, skræmte livet af en hel verden. |
|