© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Mathias Jens Mathiassen | Dansk lærer Født mandag den 9. februar 1863 i Favrbo, Særslev, Kalundborg Død lørdag den 24. september 1938 i Mullerup, Drøsselbjerg, Kalundborg |
Mini-biografi: Var søn af en gårdejer, blev uddannet som lærer på Jonstrup Seminarium og blev 1885 ansat på Mullerup skole, underviste her til 1926, fra 1902 som førstelærer. Var tillige organist, underviste i musik, oprettede skoleorkester, lærerorkester samt en musik- og sangforening, var medlem af Holbæk Amts Historiske Samfund og startede en folkeuniversitetsforening. Mathias Jens Mathiassen gik ind for levende undervisning og tog eleverne med ud i naturen for at se på planter samt dyr. Var interesseret i arkæologi og opfordrede eleverne til at komme med ting de fandt i jorden. År 1900 kom en pige med et fund fra mosen, det lignede grove hæklenåle af ben, eleverne fandt derefter flere redskaber, en stejle til et uroksehorn og forkullet træ, som tydede på at her havde boet mennesker før Ærtebøllekulturens tid. Mathiassen fik samlet adskillige ting, nummererede, skrev oplysende etiketter på alt, stenprøver, forsteninger, genstande af historisk i interesse og sendte det som undervisningsmateriale til skoler over hele landet. Undersøgte egnen i topografisk-botanisk henseende, skrev de botaniske afhandlinger Om Reersøs Flora samt om Mullerup Moses Plantevækst, indførte fysikundervisning og skrev 1898 den første fysiklærebog for folkeskolen. Modtog Dannebrogsmændenes Hæderstegn og udnævntes til Ridder af Dannebrog. Var far til arkæolog Therkel Mathiassen. |
|