© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Mathilde Emilie Thalbitzer | Dansk maler Født mandag den 20. april 1874 på Skovsgaard, Viborg Død søndag den 12. juli 1931 i Viborg |
Mini-biografi: Var datter af en proprietær og blev som syttenårig optaget på Kunstakademiet i København, der kun tre år før havde åbnet en kunstskole med adgang for kvinder. Modtog undervisning her gennem 8 år, rejste i 1906 to måneder til London for at studere akvarelteknik og vendte tilbage hertil et par gange. Mathilde Thalbitzer produktion var ikke så omfattende og bestod især af landskaber med motiver fra Jylland og flere smukt udført kolorerede akvareller, der vakte stor beundring. Modtog flere gange præmier fra akademiet og to gange midler fra Den Raben-Levetzauske Fond. Mathilde Thalbitzer viste sine værker på Charlottenborgs Forårsudstilling 1897, 1899-1901, 1905, 1907-08, 1911, 1913-14, 1917-19, ved Kunstnernes Efterårsudstilling 1908, Landsudstillingen i Århus 1909, Modern Danish Artists i Brighton 1912, på Den baltiske Udstilling i Malmö 1914 og ved Kvindelige Kunstneres retrospektive udstilling i 1920. |
|