| Mini-biografi: Kom efter skoletiden i lære som maskinarbejder, var udlært i 1959 og blev ansat på Thrige-Titans fabrik i København. Max Bæhring valgtes snart til tillidsmand, blev 1969 fællestillidsmand, i 1971 ansat som konsulent i AOF og 1973 som oplysningskonsulent i Dansk Metal. Var 1974 sekretær i LO, vendte tilbage til Dansk Metal som forbundssekretær, blev 1976 leder af Metals offentlige sekretariat og siden leder af Forhandlingssekretariatet. Valgtes 1980 til næstformand i CO-Metal og 1991 til forbundsformand efter Georg Poulsen, bestred posten til 2003. Bæhring deltog i den politiske debat med fremsyn og gennemslagskraft, var pro europæisk og vendte forbundets holdning til EU-samarbejdet fra skepsis til opbakning, satte et tydeligt præg på Dansk Metal, fagbevægelsen og de danske overenskomster, var med til at indføre bl.a. løn under sygdom, en sjette ferieuge, vikarbestemmelser og ret til barsels- og forældreorlov. Medvirkede også til at Dansk Metal blev sponsor for kvindehåndboldslandsholdet, der fik tilnavnet "De jernhårde ladies" og vandt OL-guld 1996. I sin sparsomme fritid dyrkede Bæhring sin store interesse for jazzmusik, spillede selv både klarinet og saxofon i forskellige jazzbands, der bl.a. kunne høres på PH Caféen i København. I 2005 udgav Malin Lindgren Metal på banen - En bog om Max Bæhring. |
Farum ny Kirkegård (Fællesgrav)