© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Max Ernst | Tysk maler Født torsdag den 2. april 1891 i Brühl, Tyskland Død torsdag den 1. april 1976 i Paris, Frankrig |
Mini-biografi: Studerede filosofi på Bonn Universitet, men opgav til fordel for kunsten og var meget optaget af værker fremstillet af psykisk syge mennesker. Var som maler selvlært og kom med i den tyske gruppe "Rhinen ekspressionisterne", udstillede første gang sine billeder på Galleri Feldman i Køln 1912. Gjorde militærtjeneste under 1. Verdenskrig, men fortsatte dog med at male og udstillede på Der Stern i Berlin i 1916. Dyrkede i starten dadaismen, senere surrealismen, men søgte hele tiden nye udtryksformer og holdt sig ikke til én bestemt stilretning. Max Ernst evnede det meste og blev en af det 20. århundredes mest indflydelsesrige kunstnere. Samarbejdede i 1930 med Luis Buñuel og Salvador Dali om filmen De gyldne år. Var repræsenteret med 48 værker på Museum of Modern Art i New York i 1936. Blev i 1939 sat i fransk koncentrationslejr, det lykkedes ham at flygte og komme til USA, boede her fra 1941-53. Efter hjemkomsten til Europa skabte Max Ernst en hel del grafiske værker. Modtog Venedig Biennalens store pris i 1954. Udstillede i København i 1935 og 1937, og i 2009 havde Kunstmuseet Louisiana en stor udstilling med 200 forskellige værker af Max Ernst, med både malerier, tegninger, collager og skulpturer. |
|