| Mini-biografi: Var søn af en arkitekt, studerede 1930-31 tysk litteratur og lingvistik på Zürich, begyndte at skrive, fik trykt et bidrag i avisen Neue Zürcher Zeitung og besluttede sig for, ved faderens død 1932, at blive journalist for at støtte moderen økonomisk. Tog sideløbende kurser på universitetet og fysisk krævende job, Skrev som det første essayet "Var bin ich?" Siden fulgte adskillige selvoplevede beretninger og rapporter, bl.a. fra en rejse gennem det østlige og sydøstlige Europa 1933, udgav 1934 sin første roman Jürg Reinhart som et andet resultat af denne rejse. Var 1935 i Tyskland for første gang, beskrev og kritiserede antisemitismen i en dagbog, men fejlbedømte hvordan nationalsocialismen ville udvikle sig. Max Frisch læste 1936 til arkitekt, tog 1940 eksamen, åbnede 1942 eget arkitektkontor, men helligede sig fra 1955 forfatterskabet. Havde 1950 udgivet Tagebuch 1946-49, skitser og refleksioner fra den første efterkrigstid, 1954 romanen Jeg er ikke Stiller, 1957 Homo Faber, 1958 det satiriske høre- og skuespil Biedermann und die Brandstifter, 1972 Tagebuch 1966-71 og 1979 romanen Der Mensch erscheint im Holozän, et studie i alderdom, senilitet og død. Frisch modtog adskillige hædersbevisninger som Georg Büchner-prisen, Schiller-Gedächtnispreis, Friedenspreis des Deutschen Buchhandels, Neustadtprisen, blev tillige udnævnt til æresdoktor ved adskillige universiteter. |
Berzona Cemetery, Schweiz 2013