© www.gravsted.dk 2003, 2024
| | Tysk digter, underviser og aktivist Født tirsdag den 3. maj 1960 i Hamborg (Hamburg), Tyskland Død fredag den 9. august 1996 i Berlin, Tyskland |
Mini-biografi: Faderen var medicinsk studerende fra Ghana, som ønskede at datteren skulle vokse op hos søsteren, men uden at være gift med moderen havde han ikke forældremyndighed, datteren kom derfor på børnehjem. Blev efter en tid her adopteret af familien Opitz og blev opdraget sammen med deres biologiske børn. Var ofte udsat for korporlig afstraffelse på grund af sin anderledes opførsel, hvilket senere blev brugt i flere af May Ayims digte. Flyttede hjemmefra som 19årig, men bevarede kontakten til familien. Begyndte efter sin afsluttende eksamen at læse til lærer, læste psykologi og uddannelse på Regensburg Universitet. Foretog nogle rejser til Israel, Kenya og Ghana, og opsøgte faderen, der var blevet professor i medicin. Vendte herefter tilbage til Tyskland og uddannede sig til talepædagog, samt skrev sin doktorafhandling om etnocentrisme. Slog sig efter endnu et par rejser, ned i Berlin og forelæste her på Berlins Frie Universitet. May Ayim deltog i flere konferencer, underviste og udgav værket Blues i sort og hvid, en samling af samtaler, essays og poesi. Pådrog sig en psykose under forberedelserne til Black History Month i 1996, på grund af manglende søvn og for lidt mad. Blev indlagt, men udskrevet uden at være helbredt, begik herefter selvmord. |
|