Kendtes Gravsted
Forside Biografier
Nyheder Portrætnyt
Denne dag Links
Rouletten Om siden

Søgning
Søg på navn:
Flere søgemuligheder

Persongrupper
Alle personer
Arkitekter & tegnere
Billedkunstnere
Efterlyste personer
Erhvervsfolk
Filmfolk
Forfattere
Journalister & Radio/TV
Kirkens folk
Kongehuse
Militær- og søens folk
Musikere & komponister
Politikere
Sangere
Scenefolk
Skolefolk
Skuespillere
Sports- og idrætsfolk
Videnskabsfolk
Øvrige personer

© www.gravsted.dk 2003, 2024

Dansk politiker, teolog, præst og kultusminister

Født mandag den 8. november 1847 i Langebæk, Kalvehave, Bårse, Præstø
Død søndag den 6. juli 1930 på Frederiksberg

Mini-biografi: Var søn af en provst, blev student 1866, cand.theol. 1875. Arbejdede en tid som kapellan hos faderen, virkede derefter som sognepræst i Elling og Tolne i Vendsyssel, udnævntes til provst i Horne Herred 1884, blev sognepræst i Nysted 1887, i Vemmelev og Hemmeshøj 1897 og provst i Slagelse Herred 1905. Michael Cosmus Bornemann Nielsen tilhørte politisk partiet Venstre, stillede 1890 op til valg i Slagelse, var 1892-98 valgt i Bogense som forhandlende venstremand. Kom ofte i modsætning til gruppefæller, på grund af sine egne standpunkter, især når det drejede sig om skolesager som seminarie- og højskolelovene. Stillede ikke op for partiet 1898, men begyndte at nærme sig Venstrereformpartiet, siden De Radikale og stillede 1909 op i Ruds Vedby som radikal løsgænger. Indtrådte som kultusminister i C. Th. Zahles første radikale ministerium. Fik ophævet det forældede "mundkurvcirkulære", der forbød lærere at udtale sig politisk, gennemførte at menighedsrådene, fik indflydelse på præstevalg og blev støttet heri af grundtvigianske højskolefolk. Opnåede ikke valg 1910 i Frederikshavn kredsen og afslog at stille op 1913. Bornemann Nielsen virkede i 16 år som præst ved det Harboeske Enkefruekloster i København, var medlem af bestyrelsen for blindeinstituttet og formand for den sjællandske åndssvageanstalt. Var Ridder af Dannebrog.