Mini-biografi: Var søn af en portør, kom i malerlære i Aarhus og blev svend 1904. Derefter på Kunstakademiet 1904-07, med Otto Bache samt Viggo Johansen som lærere. Michael Bang-Sørensen foretog studierejser til Tyskland og Italien 1912, Frankrig samt London 1920-21, Prag og Wien 1922-23, Tyskland, Italien, Spanien samt Portugal 1929 og Frankrig 1939. Malede portrætter, genrebilleder samt især landskaber fra egnen omkring Vedbæk, Holte og Furesøen, foruden fra sine rejsemål, men hovedfeltet var teatermaleriet. Var som teatermaler, en kort periode beskæftiget i Berlin, på hjemrejsen fra Italien 1912. Af Bang-Sørensens værker kan nævnes April, landskab (1909), Parti fra Vedbæk (1916), Vedbæk havn (1919), Holmehuset i Vedbæk (1921) samt Ved Furesøen (1942). Udførte dekorationer til de fleste teatre i København, til Landsbyen i Lorry (1930), til den danske pavillon i Antwerpen (1930) og var kunstnerisk leder, ved den indvendige dekoration af National Scala (1931-32). Udførte en vægfrise til den danske afdeling på udstillingen i Chicago (1933). |