© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Michael Jebsen | Dansk/Tysk skibsreder, erhvervsmand og politiker Født søndag den 27. september 1835 i Aabenraa Død lørdag den 30. september 1899 i Berlin, Tyskland |
Mini-biografi: Stammede fra en familie af søfolk i den lille søfartsby Aabenraa. Faderen sejlede som kaptajn på Sydamerika. Sønnen, som fulgte i faderens kølvand, kunne allerede som 21-årig kalde sig kaptajn og som 32-årig sætte foden på eget dæk. Var tidligere end andre klar over, at skibe med stålskrog samt dampmaskiner var fremtiden. Købte sit første dampskib i 1878, stiftede samtidig et rederi, som efterhånden fik rådighed over 14 dampskibe. Disse kom hovedsagelig til at sejle i det fjerne østen, hvilket Jebsen i 1895 tog konsekvensen af, idet hovedkvarteret for virksomheden under ledelse af sønnen, Jacob Jebsen, flyttede til Hongkong. Michael Jebsen forblev i Aabenraa, hvor han fra 1883 var politisk aktiv som medlem af byens magistrat. Fra 1890 desuden medlem af den tyske rigsdag i Berlin samt fra 1898 medlem af den prøjsiske landdag. Som helt igennem tysksindet var Jebsen en hård modstander for den danske bevægelse i Nordslesvig. Virksomheden, som Jebsen startede, er i dag et globalt handelsforetagende med omkring 8000 ansatte. Det ledes af 4. generation af familien og har fortsat hovedkvarter i Hongkong. En afdeling i Aabenraa ejer og driver flere af Danmarks kendte kroer. |
|