| Mini-biografi: Var søn af en civilingeniør, studerede dansk og fransk på Københavns Universitet samt på et par franske universiteter. Var fra 1973 tilknyttet Danmarks Radio som freelancer, beskæftigede sig især med musik og underholdning, fik i eftermiddagsprogrammet Hej P3, succes hos ungdommen ved at spille deres musik. Blev siden morgenvært på P3 og kendt som nationens vækkeur. Vendte i 1987 tilbage til P3, var med til at opbygge weekendprogrammer som Natradio, Varm Weekend, Giro 413 samt Hotel Evergreen. Forlod 1997 P3 i vrede på grund af indførelsen af Danmarkskanalen, det senere P4, der gjorde flere populære værter overflødige, blev i stedet ansat på Radio 2 og bestyrede programmet Michaels lørdag og søndag formiddag. Michael Juul Sørensen interesserede sig for politik, deltog gerne i den offentlige debat, især på kultur, flygtninge samt indvandrerområdet, involverede sig økonomisk sammen med sin livsledsager, overlæge Leif Bering, i et projekt for forældreløse børn i Thailand. Blev i 1996 medlem af Frederiksberg Kommunalbestyrelse for Det Konservative Folkeparti, sad bl.a. i kultur- og biblioteksudvalget, undervisningsudvalget, udvalget for børn og unge, som behandlede sager om tvangsfjernelser. Sad i bestyrelsen for Den Kommunale Højskole, Frøbelseminariet, i repræsentantskabet for R 98 og var præsident for Foreningen af nulevende radio- og tv-favoritter. |