| Mini-biografi: Var søn af en rektor, blev 1886 student, læste statsvidenskab på Københavns Universitet, blev 1891 cand.polit. Fik ansættelse i det statistiske bureau, avancerede til fuldmægtig 1896, blev kontorchef 1902 og chef 1904. Michael Koefoed fortsatte Marcus Rubins glimrende arbejde, begyndte at udgive Statistiske Efterretninger, bureauet fik navnet Statistisk Departement som en anerkendelse fra regeringen. Koefoed blev 1913 generaldirektør for skattevæsenet og udnævntes af finansminister Edvard Brandes til nationalbankdirektør, sad med et stort ansvar, ikke mindst da 1. verdenskrig brød ud. Forestod sammen med Brandes indførelsen af merindkomstskatten, forhøjelsen af forbrugsskatterne, udarbejdelsen af lovforslaget der førte til den første tjenestemandslov af 1919. Sad under påskekrisen en måned som finansminister i M.P. Friis' forretningsministerium og blev Danmarks første forligsmand i arbejderstridigheder. Havde flere tillidshverv, var bl.a. formand for statens arbejdsløshedsråd, for Sønderjysk Valutaråd af 1920, tilsynsførende ved Koloniallotteriet, medlem af Handelsministeriets Landmandsbankudvalg, af bestyrelsen for Ritzaus Bureau, Københavns Sparekasse, bestyrelsesformand for A/S Nordisk Genforsikring, formand for Nationalforeningen Bornholm, for Foreningen Norden, censor ved de statsvidenskabelige eksaminer og sad i direktionen for Selskabet for Efterslægten. Modtog Fortjenstmedaljen i guld samt Storkorset, blev Ridder af Dannebrog, Dannebrogsmand, Kommandør af 2. grad og 1. grad, bar flere udenlandske ordener bl.a. Æreslegionen og Sveriges Vasa Orden. |
Vestre Kirkegård, København 2014