|
© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Mihály Babits  | Ungarsk lyriker, prosaist og oversætter Født mandag den 26. november 1883 i Szekszárd, Ungarn
Død mandag den 4. august 1941 i Budapest, Ungarn |
| Mini-biografi: Var søn af en dommer, studerede sprog 1901-05 og virkede derefter som lærer forskellige steder i Ungarn - fra 1912 i Budapest. Under Béla Kuns rådsrepublik 1919 udnævnt til professor i litteratur ved universitetet i Budapest, men da republikken blev afløst af det nationalkonservative Horthy-regime, blev Babits afskediget på grund af sin udprægede pacifisme. Blev derefter uafhængig forfatter og oversætter samt redaktør af tidsskriftet Nyugat (Vest), som spillede en central rolle i mellemkrigstidens ungarske kulturliv. Skrev oprindelig formfuldendte digte under påvirkning af bl.a. Théophile Gautier, men blev efter 1. verdenskrig optaget af politiske, sociale samt psykologiske problemer, som behandledes i en række romaner, heriblandt den store samfundsskildring Halálfiai (Dødens sønner). Oversatte mange af den europæiske kulturs store bøger til ungarsk, herunder værker af Shakespeare og Goethe. Babits' største bedrift på dette område er den første fuldstændige oversættelse af Dante Alighieris La Divina Commedia (Den guddommelige komedie) til ungarsk. Det sidste større værk, versfortællingen Jónás könyve (Jonas' bog) fra 1939, er profetisk med hensyn til den katastrofe, som forestod i Europa. Værkerne er ikke oversat til dansk. Et museum for Babits findes i fødebyen. |
|
Fiumei úti nemzeti sírkert (Kerepesi), Budapest, Ungarn 2012