Kendtes Gravsted
Forside Biografier
Nyheder Portrætnyt
Denne dag Links
Rouletten Om siden

Søgning
Søg på navn:
Flere søgemuligheder

Persongrupper
Alle personer
Arkitekter & tegnere
Billedkunstnere
Efterlyste personer
Erhvervsfolk
Filmfolk
Forfattere
Journalister & Radio/TV
Kirkens folk
Kongehuse
Militær- og søens folk
Musikere & komponister
Politikere
Sangere
Scenefolk
Skolefolk
Skuespillere
Sports- og idrætsfolk
Videnskabsfolk
Øvrige personer

© www.gravsted.dk 2003, 2024

Dansk redaktør og højskolelærer

Født torsdag den 25. marts 1841 i Rurup, Toftlund, Ribe
Død tirsdag den 29. april 1924 i Rønne, Bornholm

Mini-biografi: Var uddannet som lærer og tiltrådte en stilling som friskolelærer i Aakirkeby på Bornholm 1871. Blev på øen i 9 år, fik så en stilling som højskolelærer i Mellerup, men vendte tilbage efter ti måneder for sammen med en trykker at købe Bornholms Tidende. Satte sig i redaktørstolen, købte siden tillige trykkeriet og fratrådte først sin stilling i 1912, 72 år gammel. Mads Mathiesen Smidt var meget politisk interesseret, var venstremand og havde allerede ved sit første ophold på øen holdt taler ved venstres møder, men kunne med sin spinkle, tøvende stemme ikke rigtigt få folks opmærksomhed, kunne bedre udtrykke sig gennem artikler i sin avis. Smidt kom dog ofte i knibe på grund af sine artikler og måtte betale adskillige bøder for sine synspunkter, måtte tilbringe fem måneder i fængsel for majestætsfornærmelse, men blev hyldet af befolkningen ved sin løsladelse og modtog endda en pengegave. Var den, der lagde kursen for Venstre på Bornholm, men formåede dog ikke at skaffe sit parti fremgang. Smidt var elev af Christen Kold og som denne optaget af skole og kirkespørgsmål samt den sønderjyske sag, havde hele livet stor hjælp og støtte af sin hustru Rigmor. Mindestenen er rejst af venner og partifæller.