Mini-biografi: Var søn af en translatør, havde talent for at tegne og blev opfordret af sin ven L.A. Ring til at uddanne sig som kunstmaler. Modtog i årene 1928-32 undervisning på P. Rostrup Bøyesens skole, var 1930 på studietur til Académie Scandinave i Paris, gik tre 3 semestre på Kunstakademiet i København og blev undervist af Sigurd Wandel samt Kræsten Iversen. Mogens Hertz tog på adskillige rejser til udlandet, besøgte Frankrig, Holland, Belgien, Tyskland, Island, Norge samt Sverige og opholdt sig en tid i Den skandinaviske Forening i Rom. Viste sine værker første gang på Charlottenborgs Forårsudstilling 1937, var derefter repræsenteret her flere gange og desuden ved "Bornholm i kunsten", Galleri Plaisiren i Hässelby, Sverige, "Bornholmer Malere", Vejen Kunstmuseum, "Bornholmsk kunst" på Bornholms Kunstmuseum samt ved nogle separatudstillinger. Hertz bosatte sig 1953 på Bornholm, påvirkedes af Oluf Høst og malede det solbeskinnede, bornholmske landskab, der stod i modsætning til de tidligere lidt tunge Københavnermotiver. Illustrerede de fleste af hustruen Grete Janus Hertz' bøger. Modtog Sødrings Præmie og August Schiøtts mindelegat. Sad som medlem af Akademirådet, af bestyrelsen for Charlottenborg udstillingen, var ofte censor her og i 30 år formand for Foreningen af Charlottenborg malere. |