© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Mogens Voigt Mannering f. Hansen | Dansk bankdirektør, fondsstifter og -administrator Født søndag den 27. januar 1935 i København Død fredag den 26. juni 2020 |
Mini-biografi: Var søn af en fabrikant, tog i 1954 realeksamen på Schneekloths Gymnasium i København, fik derefter en handelseksamen samt i 1962 en edb-uddannelse hos IBM. Fik derefter ansættelse i Den Danske Bank, blev i 1967 driftsøkonomisk konsulent i Danmarks Sparekasseforening og i 1973 underdirektør i Sparekassen Sydjylland Vejle. Mogens Mannering flyttede til Bornholm for i årene 1978-1990 at varetage stillingen som direktør for Sparekassen Bornholm, der i 1990 blev en del af Sparekassen SDS og siden sluttedes til Unibank (i dag Nordea). Stod for etableringen af Sparekassen Bornholms Fond og stoppede som områdechef i Unibank Bornholm i 1991 for at være administrator for fonden, der havde en grundkapital på 90 millioner kroner fra den bornholmske sparekasses egenkapital. Manning mente at pengene skulle blive på øen og fonden ydede støtte til bl.a. Rønne Teater, Natur Bornholm, Bornholms Kunstmuseum, Oluf Høst Museet, Bornholms Middelaldercenter og Gudhjem Svømmehal. Manning blev pensioneret i 2004, underviste herefter ved lejlighed på Rønne Privatskole i matematik samt historie, flyttede en tid til Spanien og bosatte sig siden i Hørsholm, men beholdt sit sommerhus på Bornholm. |
|