Mini-biografi: Gik på teknisk skole med eksamen 1910 og var siden på studierejser til Sverige 1914, Belgien, Frankrig 1923-25 og Norge 1947, men var ellers autodidakt. Vantores mest frodige arbejdsperiode var i 1920'erne, hvor hans stil var naturalistisk, men med en vis frigjorthed af motivet og en tæt stoflighed i farverne. Malede opstillinger, landskaber, bybilleder, figurer og portrætter, der viser påvirkning fra den franske fauvisme, især André Derain. Der blev derefter en pause i hans produktion, men i 1940'erne genoptog Vantore maleriet med billeder af mere rutinepræget karakter, men også med andre i et stort anlagt formsprog med impulser fra nyere fransk malertradition. Vantore udstillede med mellemrum på Kunstnernes Efterårsudstilling 1920-29 og på Charlottenborgs forårsudstilling 1922-47. I dag er hans billeder ofte fremme på kunstaktionerne. Af Vantores værker kan nævnes Dobbeltportræt af mine forældre (1917), Dobbeltportræt af fru Elmby og hendes søn (1919), Opstilling med pelargonie (1922), Landskab fra Nordsjælland (1929), Christianshavns Kanal (1942), Landskab (1969) og Selvportræt (1969). |