Kendtes Gravsted
Forside Biografier
Nyheder Portrætnyt
Denne dag Links
Rouletten Om siden

Søgning
Søg på navn:
Flere søgemuligheder

Persongrupper
Alle personer
Arkitekter & tegnere
Billedkunstnere
Efterlyste personer
Erhvervsfolk
Filmfolk
Forfattere
Journalister & Radio/TV
Kirkens folk
Kongehuse
Militær- og søens folk
Musikere & komponister
Politikere
Sangere
Scenefolk
Skolefolk
Skuespillere
Sports- og idrætsfolk
Videnskabsfolk
Øvrige personer

© www.gravsted.dk 2003, 2024

Ungarsk forfatter og dramatiker

Født lørdag den 19. februar 1825 i Komárno, Slovakiet (tidl. Ungarn: Komárom)
Død torsdag den 5. maj 1904 i Budapest, Ungarn

Mini-biografi: Var søn af en advokat fra den lavere ungarske landadel, modtog de første år hjemmeundervisning, studerede siden jura og tog embedseksamen på Kecskemét Universitet. Var patriot og begav sig hurtigt ind i publicistisk og politisk virksomhed, blev en af de ledende skikkelser i Kossuths mislykkede revolution 1848, undgik at komme i fængsel ved, sammen med sin hustru, at vandre til fods gennem russernes linjer til Pest. Mór Jókai søgte derefter tilbage til fortiden, skrev adskillige national-romantiske noveller og romaner for at glemme den nationale katastrofe og give sine landsmænd nyt håb, de mest betydningsfulde fortællinger var En ungarsk Nabob og Zoltán Kárpáthy. Med kapitalismens indtrængen i slutningen af år 1800 skete der store sociale forandringer og moralsk forfald i Ungarn, Jókai kritiserede dette i mange af sine værker, blev med tiden mere skarp og kom til at stå som forløber for ungarsk realisme i sine romaner Den hårdhjertedes sønner og Et guldmenneske. Lod sig senere inspirere af forfatteren Jules Verne og skrev om fantastiske og eksotiske emner. Jókai påvirkede gennem mange år ungarske prosaforfattere, var yderst produktiv og udgav over 100 romaner og mere end 200 fortællinger, som blev læst også i udlandet, flere af romanerne er oversat til dansk.