Kendtes Gravsted
Forside Biografier
Nyheder Portrætnyt
Denne dag Links
Rouletten Om siden

Søgning
Søg på navn:
Flere søgemuligheder

Persongrupper
Alle personer
Arkitekter & tegnere
Billedkunstnere
Efterlyste personer
Erhvervsfolk
Filmfolk
Forfattere
Journalister & Radio/TV
Kirkens folk
Kongehuse
Militær- og søens folk
Musikere & komponister
Politikere
Sangere
Scenefolk
Skolefolk
Skuespillere
Sports- og idrætsfolk
Videnskabsfolk
Øvrige personer

© www.gravsted.dk 2003, 2024

Dansk godsejer, landmand og justitsråd

Født torsdag den 15. maj 1732 på Skikkild, Vejrum, Viborg
Død søndag den 9. september 1798 på Gerdrup (Gjerdrup), Slagelse

Mini-biografi: Var søn af en gårdmand, gik på Frederiksborg lærde skole, fortsatte studierne på universitetet et års tid og sluttede med filosofikum en såkaldt 2. eksamen. Fik en praktisk uddannelse som landmand på gårdene Turebyholm, Gisselfeld og Hagestedgård, forpagtede 1756 Brattingsborg på Samsø og var fire år efter i stand til at købe godserne Gerdrup og Lyngbygård i Eggeslevmagle sogn samt Boeslunde kirke. Morten Iversen Qvistgaard købte 1774 Espe gods i Boeslunde sogn, 1782 Gimlinge kirkegods, boede hele livet på Gerdrup og arbejdede energisk på fremskridt for landvæsenet. Var i mere end 30 år landvæsenskommissær i Antvorskov-Korsør amter og næsten lige så længe medlem af amtets ekstraskattekommission. Fik 1786 sæde i den store landbokommission, kom i åben strid i spørgsmålet om retsforhold mellem fæster og godsejer og stavnsbåndets ophævelse, var yderst reaktionær og kastede sig ud i offentlig diskussion med Christian Colbiørnsen om disse meget vigtige landboanliggender, blev derfor betragtet som en patriarkalsk godsejer og modstander af forandringer. På sine egne drifter var Qvistgaard fremsynet og bestræbte sig på at ophjælpe bonde og agerbrug, men kastede sig dog aldrig ud i noget eksperimenterende. Blev kammerråd 1764, virkelig justitsråd 1775 og søgte 1786 forgæves optagelse i adelstanden.