Mini-biografi: Var søn af jazz-og kunstkenderen Poul Versner, gik på Rudolf Steiner College, så sin bror miste livet ved et uheld og kom aldrig rigtigt over det. Morten Versner uddannede sig som violinist samt bassist, spillede punk og postpunk i årene 1979-83, var med på violin i punkbandet Sods, senere Sort Sol, både ved live koncerter samt pladeindspilninger, som LP-klassikerne Under En Sort Sol fra 1980 og Dagger & Guitar fra 1983. Var desuden medlem af Martin Hall-bandet Ballet Mécanique som bassist samt violinist, ved bl.a. de stort anlagte punkfestivaler Concerto de Nobrainos insanos i 1980 og Nosferatu Festival i 1982. Bandets første album var en tekst fra første kapitel af , hvori violinen spiller en central, stilskabende samt eksperimenterende rolle. Hall opløste gruppen efter den sidste koncert på punkspillestedet Saltlageret i oktober 1982. Versner forlod herefter musikverdenen, gik i stedet ind i politik, var ved flere kommunalvalg kandidat for Kærlighedspartiet i Københavns Kommune, stillede 2017 op til Folketingsvalg som "En død hest", en reference til den romerske kejser Caligula, der for at gøre nar af senatet ville udnævne sin væddeløbshingst til konsul, opnåede en hel del personlige stemmer. |